Ordinær generalforsamling i B1938

Torsdag den 23. februar 2011 kl. 19:38 afholdes der ordinær generalforsamling i B1938’s klubhus.

Dagsorden ifølge vedtægter.

Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 14. februar.

Vel mødt Bestyrelsen

Billeder fra Lagkagestævne 2012

Klik Her for og se dem

Kampprogram - Lagkagestævne 2012

Her er kampprogrammet for lagkagestævnet 2012 Klik her for at downloade programmet

B.1938’s Forældreforening afholder Lagkagestævne

lørdag d. 7. januar og søndag d. 8. januar 2012

(og ved stort antal tilmeldte hold om nødvendigt fredag d. 6. januar)

i Idestrup Hallen, Kirkevej 19, 4872 Idestrup (v/Nyk. F.)

Der spilles i følgende rækker:

  1. U6 – årgang 06 eller yngre
  2. U7 - årgang 05
  3. U8 - Drenge - årgang 04
  4. U9 - Drenge – årgang 03
  5. U10 – Drenge – årgang 02
  6. U11 – Drenge – årgang 01
  7. U12 – Drenge – årgang 00
  1. U13 – Drenge – årgang 99
  2. U14 – Drenge – årgang 98
  3. U15 – Drenge – årgang 97
  4. U9 – Piger – årgang 03
  5. U11 – Piger – årgang 01
  6. U13 – Piger – årgang 99
  7. U15 – Piger – årgang 97-98

Der er lagkage til alle hold, samt medaljer til de 3 bedste i hver række. I U6 og U7 rækkerne er der medaljer til alle hold.

Tilmeldingsgebyr kr. 300,- pr. hold, der indsættes på regnr. 6520 kontonr. 4063359 inden den 4. januar 2012 eller om nødvendigt betales ved dommerbordet.

Der spilles til store mål, max. 7 deltagere pr. hold.

U6, U7 og U8 Drenge samt U9 Piger spiller 3:3 på halv bane til bandemål.

Der vil være salg af amerikansk lotteri med mange flotte præmier

Tilmelding senest den 15. december 2011 på mail: B1938ff@yahoo.dk. Man modtager kvittering for tilmelding pr. mail.

Der henvises endvidere til www.b1938.dk

PÅ SPORTSLIG GENSYN - B.1938’S FORÆLDREFORENING

Færre lokale fodboldhold

Lokalfodbolden lider, når de unge forlader Lolland-Falster for at flytte til de store universitetsbyer.

Folketidende mandag, 14/11/2011 - 19:04

Men det er ikke fordi de lokale klubber mangler medlemmer, til gengæld bliver der færre hold. Gert Lundgaard, som er formand for DBU Lolland-Falster forklarer.

Vi har et frafald på ungdomssiden. Der har vi færre hold, men kan glæde os over at vi fortsat har mange medlemmer i klubberne. Det kniber dog med at give dem den turnering, der skal bruges til ungdomshold, siger Gert Lundgaard.

Prognoserne for børnetallet i fremtiden for både Lolland og Guldborgsund Kommuner tyder på et fald. I erkendelse af det har DBU Lolland-Falster derfor valgt at sætte fokus på at "vækste nedefra" som de kalder det. Flere piger og drenge skal få lyst til at spille fodbold, og ikke mindst blive ved med det.

Gert Lundgaard håber det arbejde vil have en afsmittende effekt på seniorsiden, som de seneste 10 år har tabt 27 hold, eller hvad der svarer til et fald på over tyve procent.

Ny hjemmeside

Skrevet af Nicki Gullev
Fredag den 11/11 2011

B1938 Har fået ny hjemmeside, der er dog elementer der vil komme på senere. Hjemmesiden vil blive regelmæssigt opdateret, med nyheder og nye funktioner.

Venlig Hilsen Nicki Gullev

Webmaster.

Sydfalster Kalender

Skrevet af Kim
Fredag den 03/11 2011

Så er sydfalster kalender på plads. den kommer til uddeling den 3 dec

mvh Kim

Loppe telefonen

Vi indsamler effekter til vores loppemarked hver lørdag i postnr. 4800, 4872 og 4873.

Næsten alt har interesse.

Kontakt venligst på tlf 20 45 52 18, mandag-torsdag mellem kl. 17.00 - 19.00.

Mvh B1938's Støtteforening.

Ungdom's Nyt

Pinsecup årg 98/99

Skrevet af Jakob Christensen
Søndag, 30. maj 2010 13:45

Igen i år har årgang 98 og 99 deltaget ved 21's pinsecup. Vi mødtes ved CELF lørdag morgen kl. 8:00, hvor vi også skulle overnatte. Efter indkvartering og omklædning skulle vi spille mod Farum BK. Drengene spillede rigtig godt, men brændte for mange chancer, så med få sekunder igen stod der 1-1. Så var det Kaiseren steg til vejrs og headede bolde op i målhjørnet, til stor jubel for spillere, trænere og forældre.

Få sekunder efter fløjter dommeren af. Sejr 2-1 til 38. Næste kamp mod Næstved endte 2-2. Lidt sløjt. Dog et flot mål af Christian til 2-1. Tredje og sidste kamp lørdag var mod Vallensbæk, som havde vundet deres to første kampe stort. Drengene kæmpede rigtig flot og førte 2-0 ved halvleg. Efter halvleg skiftede Vallensbæk et gear op og efter ca. 10 minutter var vi bagud 3-2. Drengede kæmpede flot videre, men de var bare bedre, så vi tabte 6-2. Så var det tid til bad og aftensmad. Derefter hygge på værelset og dem som havde lyst, så Champions League finale. Vi overnattede på 4. pladsen. Kun de to bedste hold i puljen, ville gå videre til semifinalerne, så de to søndagskampe ventede med spænding. Første kamp søndag morgen var mod Glostrup, som lå nummer to. En kamp som skulle vindes. Drengene spillede/kæmpede fremragende og vandt flot 2-0 på bl.a. mål af Kaiseren efter en flot aflevering fra Rasmus. Så manglede vi lokalbraget mod Nakskov, som endnu ikke havde fået point. Så lidt betænkelige var trænerne på, om spillerne kunne holde koncentrationen eller ville tage for let på opgaven.

Frygten var ubegrundet, for efter 3 minutter førte vi 2-0 på mål af Bendtner og Christian. Vi vandt fortjent 4-0. Lasse kom også på tavlen til 3-0. Lasse var trådt ind i truppen efter Mads desværre blev skadet i sit knæ. Flot af Lasse at træde til med så kort varsel. Så var det slut for idag og tid til svømmehallen. Semifinalepladsen var sikret mod Virum Sorgenfri. Søndag aften var der familiehygge på CELF med grill og kage. Så slap vi for kylling i karry. Heldigvis.

Mandag morgen var det tidligt op og morgenmad kl. 6:30. Semifinalen var kl. 9:05 og drengene var spændte. Vi starter ganske godt og efter to minutter er vi foran 1-0. De kommer desværre hurtigt igen og derefter virker det som nogle af drengene mister modet og begynder at hænge lidt med mulen. Vi er bagud 2-1 ved pausen og ender med at tabe 4-2. Patrick har nogle rigtig gode redninger og stod rigtig godt igennem hele stævnet.

For dem som kan huske sidste års pinsecup, så tabte vi også der til Virum Sorgenfri. 7-6 i straffespark. Så vi har bedt dem om, at blive væk fra de stævner som vi deltager i, i fremtiden. Så gjaldt det kampen om bronzen mod Stenløse BK. Og stakkels dem, for nu var drengene tirret. Forrest gik Mulle og Bruun som tromlede igennen deres forsvar. Alle mand løb, tacklede og spillede bold til den helt store fornøjelse. Vi vandt fortjent 6-3. Imponerende at drengene stadig havde kræfter i benene og hovedet. SUPER. Til slut kunne Magnus, som anfører, hæve pokalen med smil i hele ansigtet. Derefter gik den på omgang, så alle fik løftet den mod himlen til stor jubel for de medrejsende fans. Et stort TILLYKKE fra trænerne. Vi er stolte af jer. Til slut skal lyde en stor tak til forældre for hjælp med telt, grill, kage og opbakning til holdet. Det var en stor oplevelse.

Steen & Jakob